matcha te

Skift morgenkaffen ud med matcha te

Skift morgenkaffen ud med matcha te

De fleste af os kender efterhånden til matcha te, som er den smukke grønne drik, der findes på adskillige caféer, butikker og på de sociale medier. Matcha te er en af de reneste former for grøn te og indeholder en lang række sundhedsmæssige fordele, og der er derfor mange gode grunde til at skifte din morgenkaffe ud med den grønne matcha te.

Teen laves af bladene fra træet Camelia Sinensis. Hele produktionen tager lang tid, da tebladene ikke må få direkte sol, så fremstillingen foregår i stedet i skyggen. Dette medvirker til gengæld til en høj produktion af aminosyrer, som bevirker en intens og dyb smag, som er så karakteristisk for matcha. 

Fyldt med naturlige antioxidanter og andre gode sager 

Mange af de sundhedsmæssige fordele, som du får ved matcha te, skyldes i høj grad indholdet af naturlige antioxidanter, som er med til at bekæmpe frie radikaler og styrke immunforsvaret. Derudover får du også en række vitaminer og mineraler, når du drikker matcha samt et energiboost, da teen stadig indeholder koffein. Du kan derfor sagtens skifte din kaffe ud med den grønne drik. 

Sådan skal du drikke matcha 

Når du skal drikke din matcha te, så skal du blande det grønne pulver op med vand og piske det godt sammen – gerne med det klassiske bambus piskeris, som giver en dejlig skummende effekt. Du kan dog også bruge matcha i latte, bagværk, smoothies, desserter og meget mere. Mulighederne er mange, og det er også det, der er så skønt ved matcha. 

Hvis du har fået lyst til at skifte morgenkaffen ud, så kan du finde et stort udvalg hos Nordic Tea, som tilbyder god økologisk matcha i forskellige kvaliteter og priser. Du kan både vælge standard kvalitet, som er den billigste, men du kan også vælge en premium kvalitet, hvor du kan smage en stor forskel.